
Flytning og nyt telefonnummer
Igår begyndte flytningen af museets administration fra Adelgade 5 til Jernbanevej 9.
Igår begyndte flytningen af museets administration fra Adelgade 5 til Jernbanevej 9. Her over de næste par dage bliver alle kontorene på førstesalen i det gamle posthus fyldt med medarbejdere, så både museum og arkiv deler adresse og ikke mindst personalestue.
Vi glæder os til at være en samlet medarbejderflok, der får meget nemmere ved at bruge hinandens viden og kompetencer. Og vi glæder os til at få alle flyttekasser pakket ud.
I forbindelse med flytningen overgår museet til Skanderborg Kommunes telefonløsning, så museets nye telefonnummer er 87943260, som afløser både arkivets gamle nummer og nummeret fra Adelgade 5.
Vi er stadig i proces omkring ombygningen af bygningen til nye museumsudstillinger, men i ventetiden har vi i hele 2020 tænkt os at lave foredrag og events i den gamle postbutik, så hold endelig øje med museets hjemmeside og facebook.