Velbesøgt arrangement med Galten Lokalarkiv og Støtteforening
Tidligere borgmester Jens Grønlund var foredragsholder til Galten Lokalarkiv og Støtteforeningens arrangement.
Galten Lokalarkiv og Støtteforeningen havde 28. januar arrangement med foredrag af tidligere borgmester Jens Grønlund.
Han fortalte om, hvordan han oplevede forløbet af forhandlingerne med nabokommunerne om sammenlægning til en ny storkommune, og hvorfor det førte til, at Galten blev en del af Skanderborg. Omkring 65 var mødt op til foredraget, der sluttede med en spørge- og diskussionsrunde, hvori mange tog del.