
Riddere på Øm
I weekenden gæstede ridderne Øm Kloster og viste rustninger og våben frem
Under en knaldblå september himmel blev der prøvet stridshandsker, hjælme og sværd, da en gruppe riddere med følge havde sat Øm Kloster stævne, d. 24. og 25. september.
Weekenden bød på oplevelser med rustningen gennem tiden, og det var muligt at se og røre ved forskellige typer af rustninger, og høre om deres anvendelse.
Et hit var påklædningen af ridderne, hvor man kunne se, hvad de havde på fra inderst til yderst. Tre riddere fra forskellige tidsperioder (1100-, 1300 og 1400-tallet) blev klædt på foran publikum.
Weekenden bød også på et besøg i udstillingen og fremvisning af kampskader på kranier. Der er nemlig flere begravede ved Øm Koster, der er død i kamp. Dette blev der fortalt om i museets udstilling.