
Stort loppemarked på Øm
Foreningen Øm Klosters Venner er drivkraften blandt mange af museets arrangementer. De er også med ved årets højdepunkt: Klosterfestivalen Mad og Øl på Øm.
Her afholder foreningen et stort loppemarked også med mange samleobjekter og antikviteter. Jan Andersen, der står for loppemarkedet fortæller ” Vi har i år mange fine ting med bl.a. et stort egetræs spisebord og en 6-armet bronze lysekrone samt mindre møbler”. ”Jeg ved efterhånden hvad folk går efter på dette marked. Jeg har jo været med de sidste 5 - 6 år”
Så kom og gør en god handel. Overskuddet går ubeskåren til Øm Kloster Museum.