Vintertid er også havetid
På Øm Kloster beskæres hække og buskadser her i vinter for at give ny udsigt til ruinerne og landskab.
I første omgang beskæres bøgehækken mellem indgang og kirkeruinen. Hækken blev plantet i 1974, og nu godt 40 år efter fylder den så meget, at udsynet til kirkens ruin er gået tabt. Beskæringen sikrer atter frit udsyn og giver beskueren en god fornemmelse for ruinens størrelse.
Senere vil overdrevet mod syd stå for tur. Buskadset her er ved at vokse kraftigt i vejret. Med en beskæring på overgangen mellem klosterruin og enge, sikres de levende fortidsminder - reliktplanters - overlevelse og den skønne udsigt over Mossø.