Velbesøgt årsmøde på Galten Lokalarkiv
Støtteforeningen holdt 13. årsmøde, hvor 45 medlemmer deltog.
Efter generalforsamlingen, hvor der var genvalg til de tre afgående bestyrelsesmedlemmer, holdt Anette Kristensen et spændende foredrag om Galten Folkeblads historie siden ugeavisens start i 1951.
Annette er barnebarn af bogtrykker Herman Sørensen, Galten Bogtrykkeri, der i 1951 begyndte at udgive et lokalt ugeblad, og hun kunne fortælle mange muntre episoder om både teknikkens udvikling og om forældrenes og sin egen deltagelse i avisproduktion og –distribution gennem årene.