
Nyt logo og helhedsplan
Museet har fået nye vedtægter, en ny bestyrelsessammensætning og nu også nyt logo. Og så arbejder vi på en helhedsplan for det samlede museum.
29. april godkendte Skanderborg Byråd de nye vedtægter for museet med ny bestyrelsessammensætning og nyt navn - nemlig Museum Skanderborg. Siden har museet også arbejdet med et nyt logo, og det vil vi hermed gerne præsentere. Logoet er tegnet af designbureauet Særpræg i Ry efter inspiration fra et pottermagerstempel på et stykke middelalderkeramik i museets samling.
Vi har hen over foråret, på Skanderborg Byråds foranledning, arbejdet med at lave en helhedsplan for, hvad Museum Skanderborg kan blive til i fremtiden. Planen skal indeholde en redegørelse for, hvor museer generelt er på vej hen i disse år, en statusbeskrivelse for det nuværende Museum Skanderborg, synergimuligheder med andre institutioner og organisationer både lokalt og tværkommunalt og endelig forslag til fremtidige rammer og placeringer. Som et led i processen blev der d. 16. juni afholdt et inspirationsseminar på Vestermølle, hvor ca. 60 borgere, politikere og embedsfolk deltog. En dag fyldt med god energi og visioner for museets fremtid. Helhedsplanen vil ligge klar i løbet af efteråret.
Få Nyhedsbrev fra museet
Museum Skanderborgs afdelinger udsender flere gange om året et nyhedsbrev til interesserede abonnenter.
Museum Skanderborg vil udsende nyhedsbreve både fra det samlede museum og fra de enkelte afdelinger med deres støtteforeninger. I nyhedsbrevet vil lejlighedsvise artikler om emner, som museets medarbejdere arbejder med, og der kan være henvisninger til nyheder eller arrangementer fra museets hjemmeside, som man har mulighed for at tilmelde sig.