
Efterårets frugter
Den gule havreblomme gror på Øm Kloster og det har den gjort siden munkenes tid.
Munkene har sandsynligvis bragt blommen hertil. Den har de spist med velbehag, for den har sødme og en dejlig smag, på højde med de blommer, vi dyrker i dag.
Gul havreblomme er en kræge-type. Kræge er det gamle danske navn for en primitiv blommesort. Den er rodægte, dvs. at dens rodskud er genetisk som modertræet og den kan formeres ved at grave skuddene op og genplante dem.
Før i tiden, brugte man kræger til most, brændevin, tøjfarvning og svinefoder. Man tørrede dem også til svedsker. Blommetræ anvendtes til fremstilling af snedkerarbejde blandt andet til skeer. Harpiks fra blommetræer blev brugt som klister.
Blommer antages at have vokset i Norden siden Vikingetiden. Det ældste danske fund stammer fra Hedeby ca. år 800-1050.
Overtro: Findes der mange sammenvoksende blommer i haven, bliver der født mange tvillinger året efter.
Læse mere på Øm Klosters herbarium
Foto/tekst: Susan Kipp Pedersen