
I toppen af digital skatkiste.
Skanderborg Historiske Arkiv med i toppen af digital skatkiste.
Skanderborg Historiske Arkiv er med i toppen blandt landets 98 kommuner hvad angår tilgængelige billeder på den nationale webportal www.arkiv.dk, der blev lanceret for et år siden.
Webportalen er Danmarkshistoriens største digitale skattekiste, hvor over 550 danske arkivers mageløse rigdom af billeder samt tusindvis af registrerede dokumenter fra kommuner, privatpersoner, foreninger og virksomheder er samlet og tilgængelige, så man kan søge i dem.
Skanderborg Historiske Arkiv ligger lunt i top 10 på en fjerdeplads med 32.911 tilgængelige billeder.
Den mest søgte og viste registrering i 2016 i Skanderborgs del af www.arkiv.dk har arkivnr. A2652, som er Skanderborg Rådstue Protokol 1878-1914 og meddelelse om borgerskaber og opsigelse af disse.
Det mest søgte billede i Skanderborgs Historiske Arkivs samling i webportalen er B15379 , som viser Stilling IF's Kvinder i 1995. Billedet ses herover.
I 2015 var der for Skanderborg Historiske Arkiv’s vedkommende omkring 40.000 opslag på webportalen www.arkiv.dk