Det rekonstruerede hovedtøj fra fregerslev

Bogudgivelse og hovedtøj fra ryttergraven i Fregerslev

Bogudgivelse

Hvis du interesserer dig for vikingetid og brænder for at blive opdateret omkring den nyeste forskning indenfor vikingetidens ryttergrave, skal du glæde dig til bogen ”Horse and Rider in the late Viking Age. Equestrian burial in perspective”, som udkommer den 11. juni 2021.

Museum Skanderborg er stolte af at kunne annoncere den første bog omhandlende ’Vikingen fra Fregerslev’. Museets direktør, Lene Høst-Madsen er glad for at udgravningen af ryttergraven i 2017 allerede nu afstedkommer et større bogværk, så kendskabet til den vigtige grav nu kan udbredes vidt omkring i verden. Også Skanderborgs borgmester, Frands Fischer udtaler: ”Det unikke fund af Fregerslev-vikingen er vildt spændende. Man kan mærke, at historien om vikingen betyder noget for Hørning-borgerne, og at den er blevet en del af fortællingen om byen. Set i det perspektiv er det fantastisk, at vi nu kan få historien udfoldet endnu mere”.

Bogen “Horse and Rider in the late Viking Age. Equestrian burial in perspective” er et resultat af en international konference af samme navn, som blev afholdt i sommeren 2019 i Skanderborg. Bogen indeholder 21 artikler af 29 forfattere og er inddelt i tre dele. Første del omhandler selve Fregerslev-fundet. Genstandene, herunder i særdeleshed hestens ekstravagante udstyr samt det enestående pilekogger, der understreger gravens storhed. De naturvidenskabelige undersøgelser afslører skjulte mikroskopiske detaljer, som understreger gravens kompleksitet samt dens forskningspotentiale. Professor MSO ved Aarhus Universitet, Søren Sindbæk udtaler ” at udgravningen af ryttergraven endda sætter nye standarder for fremtidens udgravning af lignende nedbrudte gravkamre”.

Anden del af bogen præsenterer parallelfund fra vikingetidens Danmark, dvs. inklusiv Nordtyskland og Skåne, samt ryttergravshistorikken. Ligeledes sættes i en eksperimental-arkæologisk artikel fokus på funktionaliteten af det skarpe bid fra Fregerslev, som er en særlig type bid, der kendes fra flere andre ryttergrave.

Sidste del af bogen præsenterer den nyeste forskning udi ryttergrave i Nord- og Centraleuropa, og sætter dermed Fregerslevgraven i et europæisk perspektiv.

Det rekonstruerede hovedtøj fra Fregerslev

Udover bogudgivelsen, finder der en anden afsløring sted, som særligt projektleder Merethe Schifter Bagge er meget stolt over at kunne præsentere: ”Det praktiske arbejde omkring rekonstruktionen af hestens hovedtøj har været utrolig givtigt for de arkæologiske tolkninger af alle enkeltdelene. Man må tænke på, at de fundne beslag og bidslet til hovedtøjet var stærkt nedbrudte da de blev fundet, og nogle af delene kan kun erkendes ved hjælp af røntgenfotos. De rekonstruerede beslag er fantastiske at arbejde med, fordi det eksperimentelle arbejde hjælper med at tolke de arkæologiske levn og giver et indblik i den komplekse håndværksmæssige kunnen i vikingetiden”.

Et af de helt fantastiske fund fra ryttergraven er hestens hovedtøj. Hovedtøjet var bestrøet med 36 smukke, forgyldte beslag og bidslet var dekoreret med sølvbelagte kindplader og parérstænger. Et af målene for forskningsprojektet var at undersøge funktionaliteten af hestens udstyr. Især det skarpe bid har haft særlig fokus, da det er meget anderledes end de noget blidere bid, der anvendes af nutidens ryttere. Hvorfor formede man biddet på denne måde? Kan det være et tegn på at vikingerne kæmpede til hest?

Biddet blev rekonstrueret og testet på en levende hest. Det viste sig at biddet bevirkede at man kunne styre hesten langt hurtigere end ved brug af et moderne bid. Kontrol er kodeordet for, hvorfor man i slutningen af vikingetiden opfandt dette bid, og en oplagt forklaring er vel, at de kunne være anvendt i krig. Seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Pedersen kalder testningen af biddet for banebrydende inden for forskningen af vikingetidens ryttere; ” Nu ved vi rent faktisk, hvordan biddene fungerede. Biddet så skarpt ud ved første øjekast, men at det gav rytteren så meget magt over hesten, er alligevel overraskende”.

Hovedtøjet er nu rekonstrueret og kan opleves i en kortere periode på en lille udstilling kaldet ’Hestebling i vikingetiden’  i Museum Skanderborgs nye lokaler på Perron 1, Jernbanevej 9, 8660 Skanderborg. Her vil det også være muligt at se de originale beslag fra hovedtøjet. Udstillingen åbner lørdag d. 12. juni. Det er gratis at besøge museet.

Bogens forside.

Tak!

Arbejdet er muliggjort takket være støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen samt Skanderborg Kommune.

FAKTABOKSE

Om graven:

’Vikingen fra Fregerslev – Blandt rigets mægtigste’ er navnet på det forskningsprojekt, der startede op i 2017 med udgravningen af den rige ryttergrav. Ryttergrave er sjældne og langt de fleste er udgravet for over 100 år siden. Fregerslev-graven er derfor et meget kærkomment fund i udforskningen af vikingetidens elite, hvor brug af moderne teknikker og analysemetoder har skabt en ny vej for tolkningen af blandt andet ryttergrave. 

Det sidste hvilested for den magtfulde viking fra Fregerslev var et solidt bygget egetræskammer på knap 10 m². Spor efter kraftige tagbærende stolper viser at kammeret havde et sadeltag, og har på denne måde lignet et lille beboelseshus. Gravkammeret lå på det højeste punkt i landskabet tæt på Fregerslevvej, en vej, som fører ned til et gammelt overfartssted ved den lange Stilling-Solbjerg sø. Placeringen af graven er næppe tilfældig, og man må formode at mange mennesker har passeret graven og på denne måde gjort opmærksom på områdets herskende slægts magt og status.

 I graven lagde man den afdøde i et adskilt rum mod nord, mens resten af kammeret blev fyldt op med gravgaver og dyreofringer. Bl.a. er der dokumenteret et pilekogger med 22 pile, et sølvsmykke, guldfolie fra et træskrin, en sadel, sadeltæppe, hestefoder og hovedtøj til en hest. Hestens udstyr var guld-og sølvbelagt og bestod af over 700 forskellige metaldele. Alle gravgaver bærer præg af at være eksklusive og luksuriøse; de skulle i den grad visualisere ejerens status i samfundet. En hest blev slutteligt ofret og lagt i graven. Formodentlig er også hunde gået i døden for deres ejer. Gravens indhold peger på, at der må være tale om en Jarl eller Thegn, som har haft sin gang i den royale sfære, og måske været en vigtig alliancepartner for enten Gorm den Gamle eller Harald Blåtand omkring år 950. Han må have været administrator for et større geografisk område og måske har han kontrolleret overfartsstedet for enden af Fregerslevvej. Hans bopæl er endnu ikke fundet, men der gisnes om, at den må have ligget et sted mellem gravpladsen og Stilling-Solbjerg sø.

Boginfo:

Pedersen, A. & M. Schifter Bagge (red.): Horse and Rider in the late Viking Age. Equestrian burial in perspective. Papers from a conference. Skanderborg 27-28^th of June 2019. Aarhus University Press, 2021, 312 sider.

Kontaktpersoner:

Projektleder og redaktør: Merethe Schifter Bagge, mobil 24 80 64 99, msb@museumskanderborg.dk

Redaktør: Anne Pedersen, mobil 41 20 60 12, Anne.Pedersen@natmus.dk

Direktør for Museum Skanderborg: Lene Høst-Madsen, mobil 26 88 07 72, lhm@museumskanderborg.dk