Kulturlag fra yngre stenalder udgraves i Hørning
Indtil videre er forårets anden udgravningen, der finder sted i Hørning hovedsageligt præget af massive kulturlag fra yngre stenalder (3900-1700 f.Kr.). Kulturlag er jordlag som er dannet af menneskelig aktivitet og de kan indeholde både keramik, redskaber, organisk affald, kogesten og andre herlige sager. Lidt syd for udgravningen blev der for to år siden fundet et meget velbevaret hus fra slutningen af yngre stenalder, og sidste år blev der fundet et midtsulehus i nærheden af kulturlagene, som endnu ikke er dateret. Da der er fund fra kulturlaget der peger på både tidlig dyssetid og dolktid, anses det derfor som sandsynligt at der har været minimum to bopladser på stedet i løbet af yngre stenalder.