Vikingen fra Fregerslev
En mægtig vikings sidste hvilested blev dette forår udgravet ved Hørning
Blandt rigets mægtigste
I foråret undersøgte arkæologerne et meget sjældent gravfund fra yngre vikingetid, nærmere bestemt årtierne omkring år 950 e.Kr. Der var tale om en solidt bygget kammergrav, som var opført af massive planker, og har formodenlig lignet et lille hus med sadeltag. Inde i kammeret har der en gang ligget resterne af en meget magtfuld mand. Vikingen havde fået et meget prægtigt guld-og sølvbeklædt sæt hoved- og seletøj med sig i graven. Dette har engang prydet mandens hest og vi kan dermed kalde ham for en rytter. Det er meget sjældent at finde ryttergrave i Danmark. Faktisk skal man helt tilbage til 1983, hvor man udgravede en lignende grav ved Esbjerg. Fundet må derfor betegnes som intet mindre end fantastisk og givende for forskningen af eliten i vikingetiden.
Du kan læse mere her: www.vikingfregerslev.dk
Udgravningen er en forskningsgravning og støttes af A.P.Møller Fonden, Augustinusfonden, Skanderborg Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Aarhus Universitet.