Masser af jernalder i Firgårde
Produktionsanlæg fra omkring Kristi fødsel er blandt de mange spændende fund.
Siden frosten gik af jorden i marts måned, har arkæologerne været i gang med udgravningerne på Firgårde.
Bebyggelse fra ældre romersk jeralder (1-175 e.Kr.) har i den grad præget årest udgravning, men også flotte, velbevarede gårdsanlæg fra omkring år 400 er ligeledes dukket op af mulden.
Bebyggelsen fra Kristi fødsel omkranser et gammelt vådområde, et dødishul fra istiden, som allerede i jernalderen var næsten tørret op. Vådområdet har formodentlig stået som en mindre, fugtig plet, som jernalderbeboerne flittigt har anvendt som både losseplads, men også som et sted hvor produktion af hør, var en mulighed. En stenbygget ovn og en brønd er nogle af de anlæg, som formodentlig har været anvendt til rødning og tørring af hør. Man kan læse mere om brønden her.
Udgravningen fortsætter året ud.