SBM785 Ørstedsvej, Stilling
Bebyggelse med spor af seks jernalderhuse
Ved Ørstedsvej i Stilling har arkæologerne undersøgt området i forbindelse med anlæggelse af en vandledning og en spildevandsledning indenfor
100 m-zonen af gravhøjen, kaldet Tippethøj. Der dukkede spor fra fortiden op i form af stolpehuller og gruber. Der kunne erkendes resterne af i alt seks huse.
Mange anlæg indeholdte en del trækul og rødbrændt lermateriale, hvilket kunne tyde på nedbrændte huse. Keramik fra stolperne daterer bebyggelsen til yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder (ca. 3.- 6. årh. e.Kr.).
De mange pinde markerer hver sit anlæg, som her er ved at blive målt ind med GPS
Vil du vide mere? Læs udgravningsrapporten