Massevis af stolper ses som brune plamager i den gule undergrund.
Bjertrup Østergård III, IV og V
Store områder med yngre jernalder-bebyggelse, samt spændende indslag af yngre stenalder er blevet undersøgt i løbet af året der gik.
Undersøgelserne af den første Bjertrup Østergård-etape (kaldet etape II, selve den indledende forundersøgelse hed etape I) blev foretaget i 2019, hvilket man kan læse om her på siden under det pågældende år. Udgravningen var fundmæssigt meget varieret, lige fra yngre stenalder, over bronzealder, tidlig førromersk jernalder og til yngre jernalder.
Udgravningerne med etapenumrene III, IV og V har i overvejende grad haft med yngre romertid/ældre germanertid at gøre, og der er fremkommet store områder med tæt bebyggelse i flere byggefaser. Især udgravningen tæt på skovkanten ind mod Hørning rummede massevis af stolpehuller fra huse med omgivende hegnsforløb og undersøgelserne skulle afdække deres indbyrdes forhold. Billedet er indtil videre, at der har været bygget af flere omgange, da der ses overlappende huse og hegn. Man skal altså forestille sig et område med landsbylignende struktur, som har bestået af flere gårdsenheder, omkranset af hegn. Imellem husene er der fundet lidt nedgravninger, såkaldte gruber, som sikkert har indeholdt affald, herunder også lidt keramik. Perioden er kendetegnet ved at gruberne kun indeholder ganske lidt keramikaffald, og man må formode at potteskår enten er røget på møddingen, eller at man måske har opbevaret mad i andre typer beholdere end keramik, eksempelvis fremstillet af træ eller bark. Enkelte jernudvindingsovne er også påtruffet, og man ser både den ovntype, som er tilknyttet yngre jernalder, men også en ældre type ovn, som dateres til 200 f.Kr.-200 e.Kr. Her har vi desværre ikke fundet nogen tilhørende bebyggelse, og det er da interessant at spekulere over, hvor de gårde så ligger.
Ud over masser af huse og hegn er der også fundet to små gravpladser, som tidsmæssigt passer godt sammen med den yngre jernalderbebyggelse.
Yngre stenalder er repræsenteret ved få, men spændende spor: En enkelt grube med den karakteristiske, meget smukke mellemneolitiske keramik (3.450 – 3.000 f.Kr.), samt en større grube, som også indeholdt en del keramik, flintafslag og tilmed flere slebne flintøkser.
Undersøgelserne er her ved årets afslutning stort set færdiggjort, og derefter venter et stort arbejde med at undersøge og fortolke de indsamlede data og fund.