SBM1289 Jens Martin Knudsensvej
Forundersøgelse i parcelhuskvarter i Låsby afslørede, at det ikke er de første huse, som har ligget her!
Louise Søndergaard
På baggrund af forstående kommunal byggemodning af etape II på Jens Martin Knudsens Vej, foretog Skanderborg Museum en arkæologisk forundersøgelse på arealet. Forundersøgelsen blev foretaget over nogle dejlige efterårsdage og der fremkom mange anlægsspor, primært fra yngre del af jernalderen - sen yngre romertid/tidlig germanertid (300-500 e.Kr.). Spor af min. 7 huse med diverse gruber og vådbundsområde tilknyttet. Herudover blev der fundet 7 brydegruber, som har været anvendt i forbindelse med hørfremstilling, samt to mulige stendækkede urnegrave.
Herover ses spor af et af de fundne huse. To sæt tagbærende stolper antyder som oftest, at her har ligget et treskibet hus.
Museets udsendte afrenser de to mulige grave.
Et stykke keramik dekoreret med rosette-mønster. Dette skår hjælper til at datere bebyggelsen til ca. 300-500 e.Kr.