Hustomterne er markeret med grå, mens jernudvindingsovnene er fremhævet med rød. Ovnene befinder sig især vest for en langstrakt lavning; markeret med blå. Omtrent midt i koncentrationen af jernudvindingsovne ses en mindre bygning, en smedje.
Jern, slagge, esse og malm!
En stor jernudvindingsplads fra yngre jernalder er udgravet ved Stilling
I forbindelse med anlæggelse af nye boldbaner i Gram syd for Stilling foretog Museum Skanderborg i de varme Maj-Juni-dage en systematisk arkæologisk udgravning af et areal på ca. 1,3 ha. Undersøgelserne afdækkede en ganske usædvanlig jernalderboplads – sandsynligvis fra tiden omkring år 300-400.
Allerede ved den indledende arkæologiske forundersøgelse stod det klart, at her var tale om en bemærkelsesværdig lokalitet. Her blev der nemlig registreret ikke færre end 35 jernudvindingsovne af Drengsted-typen – et usædvanligt stort antal i østjysk sammenhæng. Ved den efterfølgende systematiske undersøgelse blev det nøjagtige antal jernudvindingsovne fastlagt. I alt 170 ovnanlæg skjulte sig under pløjelaget.
Rekonstruktions-tegning af en slaggegrube-ovn. Ovnen fyldes skiftevis med ristet myremalm og trækul. Under fyringen i ovnen samler den glødende jernluppe sig i området nær indblæsningshullerne, mens den smeltede slagge løber ned i bunden af ovnen (selve slaggegruben), der er fyldt med enten halm, lyng eller træ. Ved Sigkærgård er kun den del af slaggegruben, der ligger under muldlaget bevaret.
Et så stort antal jernudvindingsovne er usædvanligt, særligt i denne del af landet. Sigkærgård-lokaliteten udgør således en ganske unik jernproduktionsplads i østjysk sammenhæng. Der er med andre ord tale om specialiseret produktionsplads, hvor jernalderbønderne fremstillede store mængder jern, der har kunnet afsættes til omkringliggende landsbyer. Fundet kan således bidrage med væsentlig og helt ny viden om landskabs- og ressourceudnyttelse i yngre jernalder i Østjylland.
Kombineret rekonstruktionstegning og feltfoto, der viser hvordan ovnskakten kan have set ud. Der er ikke noget tilbage af selve ovnene, kun den nedre del af slaggegruben er bevaret. Bondens plov har gennem tiden fjernet den øvre del af slaggegruben og den leropbyggede ovn. I profilet kan man dog stadig ane grubens rundbundede, kegleform.
Jernudvindingsovnene, der især koncentrerede sig indenfor et areal på ca. 3000 m2 i den vestlige del af det berørte areal, er endnu ikke nøjagtigt daterede, men det forventes, at de er samtidige med en jernaldertomt, der blev udgravet på nabomatriklen i sommeren 2021. Denne hustomt blev dateret til yngre romertid / ældre germansk jernalder (dvs. omkring år 400 e.v.t.).
Foruden jernudvindingsovne, blev der under udgravningen afdækket i alt ni hustomter, bestående af fem tre-skibede langhuse, én smedje, samt tre mindre udhuse.
Dronefoto af udgravningsfeltet set fra øst. Lavningen, der adskiller området med langhuse fra koncentrationen af jernudvindingsovne, ses som en lys grå farvevariation tværs gennem udgravningsfeltet.