Midt i juni måned 2014 lød startskuddet til endnu en etape på Skovby Nygård, og arkæologerne var forventningsfulde. De foregående etaper havde været meget interessante med store og velbevarede gårdsanlæg fra germansk jernalder, C14-dateret til ca. 500 e. Kr., så man forventede fine ting i den næste udgravningsrunde.

Her dukkede der bebyggelse frem fra en tidsperiode, som indtil da kun havde været repræsenteret af lidt spredte gruber, nemlig sen førromersk jernalder samt ældre romersk jernalder (50 f.Kr.-175 e.Kr.). Nu så arkæologerne pludselig huse og staklader foruden gruber med en masse keramik. Vi har her at gøre med en forløber for den massive germanertidsbebyggelse, som har været at finde i de tidligere udgravningsetaper. Bebyggelsen fra sen førromersk/ældre romersk jernalder er således med til at skabe en bebyggelseskontinuitet på Skovby Nygård, som strækker sig over mange århundreder.

På den første etape fandt arkæologerne enkelte affaldsgruber med en masse keramik, som kunne dateres til tidlig førromersk jernalder (500 f.Kr.- 300 f.Kr.). Huse var der dog ingen af, men de må have ligget lige i nærheden. I den nyligt afsluttede etape har vi bebyggelse fra sen førromersk/ældre romersk jernalder (50 f.Kr.-175 e.Kr.), og slutteligt ender vi i germansk jernalder (375 e.Kr.- 750 e.Kr), hvor der er udgravet to store gårdsanlæg fra denne periode. Skovby Nygårds jorder har altså været bebygget i mindst 1000 år.