Her ses de mange deltagere samlet på Bytoften til kaffe og kagespisning, mens de lyttede til. Taler af bl.a. provst C.A. Jensen fra Storring og gårdejer Aksel Søndergaard, Galten
Sønderjyderne og 1. Verdenskrig på Galten Bibliotek
Galten Lokalarkiv og Støtteforeningen havde den 21. februar møde om 1. verdenskrig og Sønderjyderne
Om 1. verdenskrig og sønderjydernes deltagelse i den holdt museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, torsdag 21. februar foredrag på Galten Bibliotek. Titlen på foredraget var: Frontliv, faneflugt og fangelejr – Sønderjyder i Den store Krig 1914-1918. Det havde fokus på krigsudbruddet, mobiliseringen, livet i skyttegraven, deserteringer og tilværelsen som krigsfange. Foredraget afsluttedes med en omtale af de sønderjyske krigsfangers besøg i Århus og Galten i juni 1919.
Det blev er meget velbesøgt arrangement, idet knap 100 interesserede overværede det spændende foredrag, der fulgtes af en spørgerunde, som mange tog del i.
