| Dansk navn | Cypres vortemælk |
|---|---|
| Plantenummer | 42 |
| Latinsk navn | Euphorbia cyparissias |
| Giftig - ikke giftig | Giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Mælkesaften indeholder et ætsende stof euphorbon, samt harpiks, gummi og euphorbin. |
| Beskrivelse | En glat, flerårig, opret plante, 20-50 cm høj med hvid mælkesaft. Bladene er linjeformede, matgrønne og tætsiddende. Blomsterne er gulgrønne og sidder i en sammensat skærm. Planten blomstrer i maj-juni. Arten er relativt sjælden i Danmark. |
| Kulturhistorie | Navnet vortemælk hentyder til, at plantens mælkesaft i gammel tid er anvendt mod vorter. Den indtørrede hvide mælkesaft er også tidligere opført i farmakopeerne (forskrift for lægemidlernes tilberedning) under navnet scammonium og brugt af læger som afførings- og brækmiddel. |
| Historiske anvendelse |
Hildegaard af Bingen (ca. 1150) siger om vortemælk, at den er giftig og brænder på huden, og at den af nogle læger anvendes mod forstoppelse. Planter af vortemælksfamilien er brugt siden middelalderen mod vorter, bylder og spedalskhed. Frøsaften blev benyttet som afføringsmiddel og indgik i midler mod sindssyge. Mælkesaften bruges stadig i folkemedicinen som vortemiddel og i homøopatien, stærkt fortyndet, som middel mod betændelser i mund og svælg og mod forskellige hudsygdomme. |
| Yderligere info | På huden kan saften fremkalde heftig betændelse med blæredannelse, i øjnene kan saften medføre alvorlige forandringer af hornhinde. Indvortes medfører planten kraftig lokalirriterende virkning. Bør kun anvendes under lægekontrol. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. |
Klik for stort billede