| Dansk navn |
Hjertensfryd, Citronmelisse |
|---|---|
| Plantenummer | 20 |
| Latinsk navn | Melissa officinalis |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Mad og medicin |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Æteriske olier citral og citronellal, garvesyre, polyfenoler, flavonoider, rosmarinsyre m.m. De æteriske olier har krampeløsende og antibakterielle egenskaber, mens polyfenolerne og garvesyren menes at have gavnlig virkning mod virussygdomme som f.eks. forkølelsessår og fåresyge. |
| Beskrivelse | En flerårig plante hvis forgrenede stængel bliver 40-80 cm høj. Stænglen er firkantet i tværsnit og beklædt med små bløde hår. De gulggrønne blade er modsatte, spidst ægformede og savtakkede og ligesom stænglen beklædt med hår. De små hvide læbeblomster, som kan blive lyserøde efter en tid, sidder i knipper ved bladhjørnerne øverst på stænglen. Hjertensfryd blomstrer i juni-august. Ved berøring dufter planten af citron. Dyrkes i haver, men vokser også vildt i grøftekanter og krat, især i den sydlige del af Danmark. Trives i næringsrig jord i sol og læ. |
| Kulturhistorie | En lægeplante med mange anvendelsesmuligheder, kendt og elsket allerede i oldtiden. Den berømte persiske læge Avicenna (980-1037) anbefaler planten, da den ”styrker og fryder hjertet”. Den tyske nonne og forfatter Hildegard af Bingen (1098-1179) skriver, at de som spiser planten, smiler meget, fordi den glæder hjertet. Hjertensfryd har dog ikke nogen beviselig virkning som hjertemedicin. Dens anvendelse som sådan i middelalderen skal ses i sammenhæng med signaturlæren, som byggede på den opfattelse, at en plante med for eksempel hjerteformede blade kan bruges mod hjertelidelser. Slægtsnavnet kommer af græsk ”meli” som betyder honning, da blomsterne tiltrækker bier. |
| Historiske anvendelse |
Hildegard af Bingen (1098-1179) anbefaler planten mod depression og øjenlidelser. Hos Henrik Smid (1546) er der en del flere anvendelsesmuligheder blandt andet mod udslæt, mavepine, urolig livmoder og som styrkende middel for hjertet og håret. Den skulle også modvirke, at håret bliver gråt. Hjertensfryd har haft, og har stadig, mange anvendelsesmuligheder som naturmedicin. Før i tiden drak man for eksempel hjertensfrydøl, som virkede opmuntrede og især var godt for kvinder. Problemer med menses og livmoderen behandlede man med hjertensfryd-præparater. Planten bruges stadig som sveddrivende, menstruationsfremmende og hjertestyrkende middel. Desuden mod smertefuld menstruation, kolik, migræne, nervøsitet og søvnløshed. Hjertensfryd-spiritus bruges mod mælkeknuder i brysterne og blå mærker. I dag bruges hjertensfryd også i parfumeindustrien, til likørfremstilling og som krydderurt i haven. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1989: Folk og Flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Schweiger, Anita og Susanne Kammerer 2001: Hildegard af Bingens urtebog. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. Thursová, L. 1976: Komma´s lægeplanteleksikon. |
Klik for stort billede