| Dansk navn | Hjertespand, almindelig |
|---|---|
| Plantenummer | 22 |
| Latinsk navn | Leonurus cardiaca |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Reliktplante |
| Indholdsstoffer | Æterisk olie, garvestoffer, alkaloider, bitterstoffer og A vitamin. Bitterstofferne i planten synes at have en beroligende og blodtrykssænkende virkning. |
| Beskrivelse | En flerårig, 50-100 cm høj plante med stive, grenede stængler beklædt med små hår. Stænglen er hul og firkantet i tværsnit. Bladene er stilkede og håndfligede, størst forneden, mindre længere oppe ad stænglen. De små lyserøde læbeblomster med rødprikket underlæbe sidder i kranse i bladhjørnerne og blomstrer i juli-august. Planten har en ret ubehagelig lugt. Vildtvoksende er den ikke særlig udbredt i Danmark, men den findes af og til ved gærder omkring landsbyer og på klostertomter. |
| Kulturhistorie | På grund af sin tilstedeværelse ved gamle klostertomter er det nok sandsynligt, at hjertespand er ført hertil af munkene i middelalderen. Den er en gammel kendt lægeplante allerede brugt af grækerne i oldtiden. Her anvendtes den især til kvinder i klimakteriet. Navnet hjertespand betyder nærmest ”hjertespænding” og henviser til plantens anvendelse mod trykken for hjertet. Plantens engelske navn ”motherwort” hentyder til dens anvendelse som beroligende middel til kvinder efter en fødsel. |
| Historiske anvendelse | Hjertespand har igennem tiderne især været brugt af kvinder, idet den virker menstruationsregulerende, beroligende efter en fødsel, livmodersammentrækkende og blodtryksnedsættende. Den blev også brugt mod indvoldsorm og åndenød. |
| Yderligere info | Hjertespand virker fremskyndende på fødsler og må ikke bruges som naturlægemiddel under graviditet. Plantens indhold af alkaloidet stachydrin fremkalder sammentrækning af livmoderen. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og Flora. Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Thursová, L. 1979: Komma’s lægeplante leksikon. |
Klik for stort billede