| Dansk navn | Kartebolle |
|---|---|
| Plantenummer | 50 |
| Latinsk navn | Dipsacus silvéster |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Glykosid scabiosid. Stoffet er ikke nærmere udforsket. |
| Beskrivelse | To-årig, tidsellignende 80-150 cm høj plante med modsatte blade, der ved stænglen har sammenvoksede rande, og talrige små lilla blomster i ægformede, 6-8 cm lange hoveder, der forneden er omgivet af stikkende svøbblade. Ved hver blomst sidder et dækblad (avne) med en lang stiv spids. Kartebolle blomstrer i juli-september og kan findes spredt langs veje og gærder, navnlig i den sydlige del af Danmark. |
| Kulturhistorie | Den ægte kartebolle og dens anvendelse findes allerede beskrevet i oldtiden af den græske læge Dioscorides, og planten har op gennem middelalderen været brugt som lægemiddel såvel udvortes som indvortes. Navnlig har roden været brugt som sårhelende middel. Desuden har de tørrede blomsterstande været anvendt til at karte uld og tekstiler. Planten har således været almindeligt forekommende i landbrugshaverne. |
| Historiske anvendelse |
Dioscorides (ca. 40-90) skriver, at de orm, der findes i plantemarven skulle være gode mod malaria. Blade lagt på hovedet skulle stille hjertets sygdom. Yderligere skulle destillat af bladene virke mod sår i munden. Roden, lagt i vin og stødt, virker lægende på forrevne fingre og revner ved kønsdelene. Henrik Harpestreng (død 1244) finder, at rodens saft, udover at være feberstillende, lindrer hovedpine og maveonde, og blandet med kamfer stopper den næseblod. Desuden er saften virksom mod bylder, udslæt og kraftig menstruation. Henrik Smid (1546) anvender som Dioscorides blade lagt på hovedet mod hjertesygdom. Saft dryppet i øret virker mod orm. Rod kogt i vin og stødt bindes på fingerrifter, hæmorroider og vorter, og røde øjne bades med te af bladene, som desuden fjerner gule og brune pletter og urenheder fra huden. Simon Paulli (1648) bruger de orm, der findes i gamle blomsterhoveder, til at fordrive malaria, ligesom det nævnes, at vand, der samler sig i bladenes hulhed, tjener til badning af ansigtspletter og til svage og betændte øjne. Yderligere er kartebollens blomst blevet anvendt i bikubens flyvehul som værn mod mus, og af karteboller, der vokser på saltholdig jord, har man fremstillet en soda til anvendelse i glasindustrien, ligesom planten helt op til vor tid har været brugt i tekstilindustrien til opkradsning af luven. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lademanns naturfører Farve-flora 1974. Nielsen, Harald 1980: Lægeplanter og trolddomsurter. Olesen, Anemette: En skøn lystig ny Urtegaardt aff Henrick Smid. |
Klik for stort billede