| Dansk navn | Katost, almindelig |
|---|---|
| Plantenummer | 13 |
| Latinsk navn | Malva silvestris |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Relikter | Reliktplante |
| Indholdsstoffer | Slim, æterisk olie, garvesyre m.m. |
| Beskrivelse | Flerårig, plante med håret stængel som bliver 50-100 cm høj. Bladene er langstilkede, spredte og håndfligede med 3-7 lave indsnit, som er takkede. Blomstrer i knipper i bladhjørnerne på øverste halvdel af stænglen. De lyserøde eller purpur blomster sidder i et bæger af tre elliptiske flige. Blomsten, der bliver 2-5 cm i diameter, har fem kronblade med mørke striber. Katost blomstrer i juli-september og bærer en frugt af små flade frø, der sidder i ring og ligner en knap. Den vokser langs vejkanter og tæt på bebyggelser og er ret udbredt i Danmark. |
| Kulturhistorie | Katost var en kendt lægeplante allerede i oldtiden. Navnet optræder fra omkring 1300 og henviser til frugterne, der ligner små oste. |
| Historiske anvendelse |
Henrik Harpestreng (død 1244) beskriver forskellige måder at tilberede katost på, så den virker mod forstoppelse, tandpine, smerter i brystet, bistik og bylder. Desuden øger den mælkeproduktionen hos diende kvinder og kvæg og heler sår. Hos Henrik Smid (1546) står, at saft af katost beskytter mod alle sygdomme, især epilepsi. Katost bruges som hostestillende middel og mod bronkitis, hæshed og halsbetændelse. Omslag med katost kan lægges på betændte sår og opbløder seneknuder. Katostekstrakt renser huden. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lindt, Inge 1976: Lægeplanter i folkemedicinen. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. Thutsová, L. 1979: Komma’s lægeplante leksikon. |
Klik for stort billede