| Dansk navn |
Baldrian, Lægebaldrian, Katteurt |
|---|---|
| Plantenummer | 25 |
| Latinsk navn | Valeriana officinalis |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Æterisk olie, alkaloider chatinin og valerin, garvestoffer, slim, harpiks, gummi, sukker m.m. De virksomme stoffer findes især i roden. |
| Beskrivelse | En 50-150 cm høj flerårig plante med en opret stængel som normalt forgrener sig for oven. Bladene forneden på stænglen er langstilkede og fjersnitdelte med 6-10 par lancetformede blade. Længere oppe på stænglen er bladene kortstilkede og mindre. De små hvide til lyserøde blomster har fem kronblade og sidder mange sammen i knipper samlet i en rund endestillet stand. Den blomstrer i juni-august. Baldrian vokser ret sjældent vildt i Danmark, og da på enge og overdrev eller skrænter, gerne i kalkrig jord. |
| Kulturhistorie | Roden fra denne plante har i årtusinder været et kendt lægemiddel, i oldtiden benyttet blandt andet som vanddrivende middel, som modgift og som ormemiddel. Plantens beroligende virkning erkendes først i 1600-tallet. Baldrian har også en meget lang historie som trolddomsplante. Den beskyttede mod ”de underjordiske” og kunne vende alt ondt til godt. Planten kaldes også katteurt, fordi katte tiltrækkes af dens duft. |
| Historiske anvendelse |
Henrik Smid (1546) skriver om baldrianrod, at den er vanddrivende, hjælper mod rygsmerter og fremskynder menstruation. Desuden hjælper den mod gift, pest, hovedpine, hoste, åndeløshed og læger bylder og sår. I dag anvendes baldrianrod som middel mod uro og nervøsitet, søvnløshed samt som krampeløsende middel. |
| Yderligere info | Naturlægemidler med baldrian bør ikke bruges i for store doser eller over længere tid, da de kan afstedkomme hovedpine, fordøjelsesbesvær og virke skadeligt på hjertet. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Smid, Henrik 1546: En skøn lystig ny urtegaard, i Anemette Olesens oversættelse. Thursová, L. 1979: Komma’s lægeplante leksikon. |
Klik for stort billede