| Dansk navn |
Stormhat, Venusvogn |
|---|---|
| Plantenummer | 31 |
| Latinsk navn | Aconitum napellus |
| Giftig - ikke giftig | MEGET giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin og kulturhistorisk |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Planten indeholder de stærkt giftige alkaloider akonitin og napellin. |
| Beskrivelse | En stærkt giftig, flerårig plante med roeformet rodstok og en opret, enkelt eller grenet, ca. 80-150 cm høj stængel. Bladene er spredte og mørkegrønne med fem til syv takkede flige. Blomsterne er dybblå og har fem kronblade, hvoraf det ene er større end de andre, så den danner en hætte. Blomstrer i juli-september. Planten stammer fra Mellemeuropa. Den findes ikke vildtvoksende i Danmark, men kan være forvildet fra haver, hvor den er hyppigt dyrket. |
| Kulturhistorie | Navnet kommer af det græske akoniton, der betyder en pil. Planten har været en vigtig ingrediens i pilegift. Napellus betyder lille roe. Plantens andet navn "Venusvogn" har den fået på grund af blomstens udseende, der, når det store bægerblad bliver fjernet, ligner to duer, der trækker en vogn. I græsk mytologi voksede stormhat op af den jord, der ramtes af helvedeshundens Kerberos fråde, da Herakles forsøgte at hente den op fra dødsriget. |
| Historiske anvendelse |
Om planten blev brugt som lægeplante i middelalderen, vides ikke med sikkerhed. Den blev i 1700-tallet anvendt i meget små doser som smertestillende medicin, og et dekokt på planten skulle kunne stille den heftigste feber. I 1600-tallet strøs blade og blomster i barselsstuens vinduer. Stormhat blev anvendt i giftbægre, ligesom heksene anvendte planten i deres salver. Ifølge overtroen skulle man blive usynlig, hvis man bar frø fra stormhat indpakket i slangeskind. I homøopatien bruges et stærkt fortyndet udtræk af den tørrede plante eller rodstok som middel mod nervesmerter. |
| Yderligere info | Anvend aldrig selv stormhat, da selv små doser er dødelige. Forgiftninger kan forekomme, når plantens rødder forveksles med ræddiker og selleriknolde, eller hvis børn spiser blomster, frø eller blade. Dødelig dosis er 2 – 4 g af plantens knolde. Forgiftningsprognose er ret ugunstig. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V. J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Lindemark, Otto 1970: Vore giftige blomsterplanter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2008: Klosterurter. |
Klik for stort billede