| Dansk navn | Tandbæger |
|---|---|
| Plantenummer | 64 |
| Latinsk navn | Ballota nigra |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Reliktplante |
| Indholdsstoffer | Æterisk olie, garvesyre. |
| Beskrivelse | En flerårig, 50-100 cm høj, næsten glat plante med en stærk, ubehagelig lugt. Stænglerne er oprette til opstigende, firkantede og grenede. Bladene er ovale til smalt aflange, tilspidsede eller hjerteformede ved grunden, takkede og kortstilkede. De rødviolette til lilla blomster er 12-14 mm lange og sidder i tætte kranse i de øvre bladhjørner. Planten blomstrer i juni-september og kan findes omkring bebyggelser, i vejkanter og i krat og hække. |
| Kulturhistorie | Tandbæger er sydfra indført i Danmark som lægeplante og er vor almindeligste reliktplante. Den findes ofte ved klosterruiner og andre fortidsminder, fx på Øm Kloster. |
| Historiske anvendelse |
Tandbæger brugtes i middelalderen mod forskellige sygdomme, men er siden gået helt af brug. Henrik Smid (1546) anbefaler et afkog af vin mod trangbrystethed, hoste og gamle bylder i brystet. Videre skriver han, at planten er virksom mod forstoppelse i lever, milt og livmoder. Den uddriver tillige moderkagen og fremmer menstruation. Saften renser øjnene og fordriver orm i maven. Afkog fjerner skab og andre urenheder, og saften rørt med rosenolie styrker svækkede og trætte lemmer. |
| Henvisninger/litteratur |
Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens Florabog. Lange, Johan i Fra kvangård til humlekule, Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab, nr. 33, 2003. Lind, J og Garner H.N. 1993: Klosterhaven i Øm. Smid, Henrik 1577: En skøn lystig ny Urtegaard. |
Klik for stort billede