| Dansk navn | Tørstetræ |
|---|---|
| Plantenummer | 7a |
| Latinsk navn | Rhamnus frangula (Frangula alnus) |
| Giftig - ikke giftig | Mindre giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Ikke reliktplante |
| Indholdsstoffer | Bark og grene indeholder glucofrangulin, frangulin, glykosider (f.eks. antrakinon) som virker afførende, bitterstoffer, garvestoffer m.m. |
| Beskrivelse | En 1-4 m høj busk med ovale, helrandede blade, som sidder spredt på de gråbrune grene. Busken blomstrer i juni med små, hvide blomster i bladhjørnerne. Den modne stenfrugt er mørkviolet og på størrelse med en ært. Busken er almindelig i Danmark og vokser på fugtig, mager jord i lyse skove, krat og moseområder. |
| Kulturhistorie | Den friske bark indeholder en slags gær (ferment) som giver kolik og opkastninger. |
| Historiske anvendelse |
Simon Paulli (1648), der i vid udstrækning benytter middelalderlige kilder siger, at man kan drikke et dekokt af barken som vil uddrive ”alle slags væsker” samt ”alle slags uhumskheder som findes i tarmen”. Dvs. et bræk- og afføringsmiddel. Barken har været brugt som afføringsmiddel. Af den tørrede bark, som skal være lagret i mindst ét år, fremstilledes et ekstrakt, som virker afførende. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og Flora. Lind, J. og H.N. Garner 1993: Klosterhaven i Øm. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Nielsen, Harald 1980: Eksotiske lægeplanter og troldomsurter. |
Klik for stort billede