| Dansk navn | Viol, martsviol |
|---|---|
| Latinsk navn | Viola odorata |
| Giftig - ikke giftig | Ikke giftig |
| Anvendelsesområde | Medicin |
| Relikter | Muligvis reliktplante |
| Indholdsstoffer | Saponiner, methylsalycylat, et alkaloid (odoratin), flygtig olie og flavonoider. |
| Beskrivelse | En flerårig, 7,5-15 cm høj, let håret plante med overjordiske, rodslående udløbere. De hjerteformede blade er grundstillede og langstilkede, fodfligene er ovale og gerne frynsede. Blomsterne, der har 5 kronblade, sidder på lange stilke med et par små forblade på midten. De er sødt duftende, mørkviolette eller hvide og 13-15 mm i diameter. Kapslen er 3-lobet. Planten blomstrer i marts-april og er almindeligt forekommende både som prydplante i haver og vildtvoksende i hegn, krat og i skovkanter. |
| Kulturhistorie | Violen har været anvendt medicinsk siden oldtiden. Allerede den romerske naturhistoriker, Plinius, (ca. 23-70 e. Kr.) skriver, at bladene blandet med honning helbreder sår i hovedet, og dette er gentaget af lægebogsforfattere helt op i vor tid. |
| Historiske anvendelse |
Henrik Harpestreng (død 1244) skriver, at viol er en ædel og nyttig blomst. Hvis den stødes med vin og lægges på et sår i en klud, mildner den smerten og uddriver betændelse. Drikker man afkog af viol, hjælper det på den, der har et tungt hoved efter for megen mad og drikke. Violblade stødt med honning og smør kurerer bylder i hovedet. Viololie hjælper mod børns hoste, susende og smertende ører, køler kroppen og giver god søvn. Henrik Smid (1546) anbefaler viol mod kolde sygdomme, navnlig epilepsi og malaria hos børn. Violsirup slukker tørst og styrker hjertet. Olie-eddike og destillat af viol gavner ved stærk hovedpine. Simon Paulli (1648) finder, at frøene er gode mod blæresten, og lægger man tørrede violer i en pose over brystet, så styrker det hjertet. Desuden virker urten på forstoppelse. Blomst og frø er optaget i farmakopéen fra 1772. Nogen overtro har også været knyttet til planten. Hvis man om foråret f.eks. spiser de tre først sete violer, vil man være beskyttet mod malaria. Violer, som står natten over i et indelukket værelse, er skadelige for helbredet. I dag bruges viol som smagsstof i konfekture. Medicinsk anvendes planten mod luftvejssygdomme og varme hævelser samt som beroligende middel. |
| Yderligere info | Frøene kan give opkastning. I større doser fremkalder også roden opkastninger. |
| Henvisninger/litteratur |
Brøndegaard, V.J. 1987: Folk og flora. Grey-Wilson, Christopher 1995: Politikens florabog. Mabey, Richard 1991: Politikens bog om helbredende urter. Nielsen, Harald 1969: Lægeplanter og trolddomsurter. Nielsen, Harald 1976: Lægeplanter i farver. Olesen, Anemette 2005: Henrik Harpestrengs urter. Olesen, Anemette 2006: Hekseurter. |
Klik for stort billede